Denne opskrift er ikke en jeg kan tage æren for. Det er en, som jeg fik af min søde kollega, Anni. Der er meget små ændringer i opskriften i forhold til den jeg fik.
Kylling i Gorgonzola
Du skal bruge:
Kyllingefiletter
½ L. CremeFiné til madlavning
½ pakke gorgonzola
1 pakke bacon i tern
3-4 porre
1 pakke champignoner
Mel
Allround-krydderi
Fremgangsmåde:
Vend kyllingfiletter i en blanding af mel og Allround-krydderi. Brun kyllingerne på en pande, uden at stege dem færdig. Læg dem derefter i et ildfast fad.
Skær champignonerne i skiver og læg over kyllingen.
Svits bacon og porre og hæld det over kyllingen.
Varm nu fløden i en gryde og smelt den halve pakke gorgonzola deri. Når osten er smeltet hældes sovsen over kyllingen og hele blandingen sætter i en forvarmet ovn ved 175 grader i 40 min.
Server sammen med frisk pasta, ris eller flûtes - alt efter hvad man er til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar